torsdag den 24. januar 2008

I forgårs ville jeg installere digital signatur på min private computer. - Det er vistnok meget enkelt og nemt, men det lykkedes mig at få det hele til at gå totalt i ged! - Jeg fik sagt "nej" et sted hvor jeg skulle have sagt "ja", og så var systemet bare fornærmet! - Hans og Jørgen BP var venlige og gav mig nogle råd, men det hjalp ikke. - Så ringede jeg til 6! forskellige TDC-support'ere, som alle gav mig forskellige anvisninger, links m.v., men intet hjalp. - Et par stykker foreslog, om ikke jeg kendte én, der kunne hjælpe mig, for jeg måtte jo gøre noget forkert....
I aftes ringede jeg så til min søn, som foreslog, at jeg skulle "tilbageføre" computeren til før jeg begyndte bestilling af digital signatur. - Og minsandten! så gik proceduren igennem. - Men så havde jeg også arbejdet intens på sagen i 7-8 timer og foretaget 20-30 telefonopringninger!
Det var bare en fortælling fra det virkelige liv...

Ingen kommentarer: